Hvorfor være nøgen?

Mange naturister har oplevet at blive spurgt om, hvorfor de så gerne vil være nøgne? Men man burde nok vende spørgsmålet om; hvorfor IKKE være nøgen? Vi bliver trods alt ikke født med tøj på, så det mest naturlige må være nøgenheden.

Indrømmet – tøj kan have sine fordele! Især her i det kolde nord, hvor klimaet ikke altid er lige behageligt at færdes nøgen i. Men når vejret ikke er imod os, hvorfor så pakke sig ind i tøj?

Eksempel på badetøj der hæmmer svømmeevnen

Badetøj

Hvorfor tage tøj på for at gå i vandet, f.eks. i svømmehallen eller ved stranden? Tager du måske badetøj på når du går i bad? Badetøjet hverken varmer eller beskytter mod vandet. Det bliver vådt og klamt straks man kommer op af vandet, og så det varmer stadig ikke – tværtimod, hvilket alle vinterbadere vist kan bevidne. Hvis badetøjet er for klodset, som f.eks. store badeshorts, så virker det faktisk hæmmende på din svømmeevne pga. den stærkt forøgede friktion i vandet.

At bade uden tøj giver også en særlig fornemmelse, da man mærker vandet omkring kroppen på en ny måde; mere omsluttende og fri. En fornemmelse de fleste har lyst til at prøve igen, hvis de først har prøvet at bade uden tøj.

De hvide striber

Alle kender det vist? Tøj der smitter af på kroppen. Når man har været ude i solen og man kommer ind og af tøjet, så er der et hvidt aftryk på kroppen efter tøjet. Man er (u)frivilligt blevet forvandlet fra menneske til zebra. Lad os blot være ærlige, det ser altså ikke særlig smart ud med de hvide striber efter sommertøjet. Der er kun 3 måder at undgå de hvide striber på: 1) ikke at opholde sig i solen overhovedet 2) at dække hele kroppen til, også arme, ben og hoved eller 3) at lade være med at tage det overflødige sommertøj/badetøj på.

Flere argumenter mod stofmisbrug følger…


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *