Vandretur i Nationalpark Thy

Søndag den 5. juni 2011 afholdte DN Durup udflugt til Nationalpark Thy. Trods det korte varsel på 3-4 dag, så havde 5 personer meldt sig til turen på Kristi Himmelfartsferiens sidste dag, hvor en dog måtte melde afbud pga. sygdom. Turen tog sin begyndelse lidt forsinket kl. 13.30 på parkeringspladsen ved Bøgsted Rende lidt nord for Nørre Vorupør og gik langs vandet mod nord til Vangså. En strækning på ca. 9 km tur-retur der foregik i rask trav trods det bløde sandunderlag, som satte benmusklerne lidt ekstra på prøve.

Undervejs på den 2 timer lange travetur var der rige muligheder for at snakke og lære hinanden bedre at kende samt nyde solens varmen og vinden på hele kroppen. Ingen dristede sig dog til at tage en dukkert i det oprørte vesterhav, men en enkelt gik dog lidt i vandkanten og fik således fødderne kølet lidt ned.

Som billederne viser, så var der til tider flotte skyformationer på himlen ligesom den vide strand og klitterne også var værd at beskue. Desværre kunne det også konstateres, at mennesket ikke altid tager vare på den natur vi er omgivet af: Flere steder flød det med affald, især mange plastikprodukter.

Efter vandreturen gik turen videre til Hr. Møllers terrasse, der for alvor fik sveden frem på fleres pander, da den bød på eminent sol, varme og læ. Her bød foreningen på øl og vand og til aftensmad blev der grillet pølser og brød til hotdogs.  Dagen sluttede lidt i kl. 20 da solen forsvandt fra terrassen, men på det tidspunkt var folk også ved at være trætte efter den lange travetur og al den friske luft.

Forfatter og fotograf: Michael Hedegaard

  • Vestkysten
  • Vestkysten
  • Vestkysten
  • Vestkysten

Kommentarer

Vandretur i Nationalpark Thy — 1 kommentar

  1. Jeg ville ønske at jeg havde vidst det så var jeg gået med
    Kommer der flere af den slags vandreture evt. ved lodbjerg fyrtårn eller ved lyngby?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *